Koncert med Mikael K
Kultur på Tversted Skole får fornemt besøg, når Mikael K indtager gymnastiksalen med deres særlige blanding af dansk rock, folk og poetisk hverdagsrealisme.

Sanger og sangskriver Mikael K har gennem snart 25 år været en af landets mest markante fortællere – kendt for sine melodiske ørehængere, sin underspillede facon og sine skarpe iagttagelser af mennesker, steder og situationer, der ofte overses i forbifarten.
Siden dannelsen af Klondyke i 2002 har Mikael K skrevet sange om møntvaskerier, oldschool landmænd, skænderier i IKEA og alt det, der udgør det hverdags-poetiske Danmark. Hans musik trækker tråde til de store amerikanske singer-songwritere, men lyden er umiskendeligt hans egen.
I efteråret 2023 udkom albummet Stille Uro – et afklaret og hudløst værk, hvor sangskriveren ser tilbage på livets knubs, forliste ægteskaber, håbløse jobs og en stille uro. Gaffa kvitterede med fire stjerner og ordene: “En afklaret sangskriver, der tydeligvis hviler i sig selv.”
Mikael K har modtaget en lang række priser, bl.a. DR’s P4-pris, Bjørn Afzelius-prisen, Gelsted-Kirk-Scherfig-prisen, DMA Folk – Årets Sangskriver og senest Carl Scharnberg Prisen 2022. Samtidig har han og Klondyke været faste gæster på Tønder Festival gennem mange år.
I 2026 udkommer et nyt album med helt friske sange – og publikum i Tversted får en unik mulighed for at høre dem i intime rammer.
Lyt til Mikael K:
https://open.spotify.com/artist/3X7XHGkkByMirqqHFiAF9k?si=MI2dBYpSQp6LBg-Mo9VEuw
Læs mere:
Spisning i Skolekøkkenet inden koncerten:
Start aftenen med en hyggelig middag i Skolekøkkenets Café kl. 18.00, inden koncerten begynder kl. 20.00.
Der er kun 25 middagsbilletter – efter først til mølle-princippet. Tilkøb spisning, når du booker din billet til koncerten i NemTilmeld.
Pris: 200,- pr. person (drikkevarer købes på aftenen).

Information om arrangementet
Dato og tid Fredag d. 18. september 2026 kl. 20:00 til 23:00
Tilmeldingsfrist Fredag d. 18. september 2026 kl. 16:00
Sted
Tversted Skole, Gymnastiksalen
Skolevej 13
9881 Tversted, Bindslev
Arrangør
Kultur På Tversted Skole
Tlf. +45 20635939
ng@isagerstrik.dk
Vi har nemt lavet denne side i NemTilmeld
Når vi bruger NemTilmeld til vores arrangementer, er det lige så nemt som at cykle ned ad bakke i medvind.
Og så er det GDPR-sikkert, for ingen techgiganter får kløerne i dine deltageres persondata som en anden Bond-skurk. De forbliver sikkert opbevaret i Danmark.
Du snyder dig selv, hvis du ikke selv prøver NemTilmeld til dit næste arrangement for 0 kr.
PS: Du ser denne reklame, fordi Kultur På Tversted Skole bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser