Koncert med Ivan Pedersen og Danmarks Næstbedste Trio
Vi fejrer med koncerten Ivan Pedersens 60 års jubilæum på den danske musikscene.
Den grammyvindende singer-songwriter har været i gang i to menneskealdre, men har stadig hjertet med, så pensionen er ikke lige op over for dansk musiks Grand Old Man, Ivan Pedersen.
På forårets landsturne kommer man i repertoiret til at genhøre gamle kendinge fra Ivan Pedersens lange forløb, plus naturligvis sange fra det seneste album, samt musik, som bandet har gået og puslet med. Og hvem ved snart, hvad der i øvrigt kommer til at ske musikalsk?
Den superstramme trio bag ham: Danmarks Næstbedste Trio: Sten Rasmussen, Troels Skovgaard og Søren Skov, musikere der gennem årene symbiotisk næsten er groet sammen med Ivan Pedersen, giver disse sange al den dynamik, nærvær og finesse i detaljen, samspillet med salens publikum indbyder til, og som fastholder tilhørernes fascination.
Med et så alsidigt generalieblad af aktiviteter i musiklivet bag sig som Ivan Pedersen har, ville tanken om tilbagetrækning efter 60 års professionelt virke måske ikke forekomme så fjern, men som sanger/sangskriveren selv siger: ”Så længe jeg kan levere en melodi og tekst fra scenen, så folk hører efter, og at ingen fra publikum bagefter kommer op og siger til mig, at nu er det tid at stoppe – så vil jeg fortsat opleve koncertlivet givende, ligesom det, at skrive ny musik og sange, stadigvæk giver mig en enorm glæde”.
Som Ivan Pedersens 2017 selvbiografi afslører, så er han jo ikke en mand af få ord, så som regel disker han til koncerterne op med små causerier – sande og opdigtede – om snart sagt alle aspekter af livet, ofte afsluttet med bidske, kærlige pointer. Vi kan se frem til en aften med grin, varme smil, men bestemt også alvor - og ind imellem gåsehudsfremkaldende musik-øjeblikke. Måske skal tilhøreren forberede sig på også lige tørre en forræderisk tåre ud af øjenkrogen, mens man smånynnende går hjemad fra koncerten.
Information om arrangementet
Dato og tid Lørdag d. 28. marts 2026 kl. 20:00 til 22:00
Tilmeldingsfrist Lørdag d. 28. marts 2026 kl. 08:00
Sted
Tversted Skole, Gymnastiksalen
Skolevej 13
9881 Tversted, Bindslev
Arrangør
Kultur På Tversted Skole
Tlf. +45 20635939
ng@isagerstrik.dk
Denne side er lavet med NemTilmeld
Tilmelding til dette arrangement bliver håndteret med NemTilmeld.
Hvis du selv holder arrangementer, kan du prøve NemTilmeld's tilmeldingssystem for 0 kr. til dit næste arrangement.
PS: Reklamen bliver vist, fordi dette er en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser